Sukkerbagerlauget
De dengang etablerede danske konditorkredse så ikke med gode miner på invasionen fra Schweiz, der således havde grebet ind i deres næringsvej. Klagerne fra lauget over de "fremmedes" uberettigede indgreb var mange. Men myndighederne har vel ment, at faget trængte til fornyelse og da schweizerne fra andre lande havde et godt ry på sig, har man således ikke villet dæmme op mod indvandringen.
Modstanden, omvendt, forskrækkede dog ikke schweizerne, der ufortrødent havde fortsat sit arbejde. Det var stræbsomme mennesker, der i fællesskab med deres hjemmefra medbragte hjælpere rørte deres dej, slæbte brænde til ovnen og bagte deres kager.

18. oktober 1820
Denne dato sætter en stopper for yderligere tilgang af udlændinge gennem en lovforordning. Skæbnesvanger som den blev for yderligere indvandring, bevirkede den dog, at danskfødte antages til oplæring hos schweizerne, der før denne tid fortrinsvis havde ansat sine egne.
Lovforordningen har således været til umåde gavn for den konditorfaglige udvikling i landet, idet faget udvikler sig op gennem 1800-tallet. En stor tak kan vi således tilskrive disse udlændinge, der tilførte os nye skikke, vi i dag "næsten" opfatter som danske.

Københavns Konditorforening
I perioden 1858-66 herskede derfor konditorfaget et foreningsmæssigt tomrum, indtil Københavns Konditorforening etableredes den 12. januar 1866. Med indførelsen af Næringsloven i 1862 var det hidtil kendte laugsvæsen blevet ophævet, hvorfor nye veje krævedes. For sammen måtte man stå om den faglige udvikling.