Det allerførste "konditori"
Konditorfaget er, som det kunstneriske betonede fag det fremstår i dag, af yngre dato.
Hvor gammelt kunsten at bage kager er vanskelig at bestemme. I første Mosebog, der menes at være skrevet for 5000 år siden, berettes at Sara bagte "kager". Udledes kan også, gennem Josef og hans brødre, at de gamle ægyptere højst sandsynligt har kendt til at bage fine kage, idet man kendte til honning, pistacier og urter. Også hos kineserne var det en ældgammel skik at bage søde kager, der i orienten kan føres mere end 4000 år tilbage.
I Europa kan kunsten at kunne fremstille lækre søde kager dateres tilbage til det gamle Athen 600 år før vor tidsregning. Basisråvarerne var dengang hvede- eller havremel, æg mælk, og olie. Som sødemiddel anvendtes honning, der på det tidspunkt var det eneste kendte.
Senere - men før vor tidsregning - kunne man i det gamle Rom købe forskellige slags kager og luxusting som honningkager og postejer. Da Romerriget havde sin glansperiode, spillede konfekt m.m. en meget stor rolle og var obligatorisk ved alle store festlige lejligheder.

Honningkagebagere
Honning- og Ingefærbrød var kendte produkter i det 9. århundrede i Tyskland. Disse blev fremstillet af specialister - Honningkagebagere. Efterhånden blev man så specialiserede, at udøverne af kunsten udskilte sig fra bagerne og i året 1470 oprettede udøverne et erhverv for sig selv med egentlige laugssammenslutninger. De toneangivende byer i datiden var bl.a. Nürnberg, Breslau, Thorn, Braunschweig og Pulsnitz. Som en morsom detalje kan nævnes at salget af honningkager har foregået helt op til vore dage som dengang, nemlig på markeder.

Østens mysterier
I den ældre Middelalder bragte korsridderne flere forfinede skikke med sig hjem fra Orientens fyrstehoffer. Skikke som virkede blændende på jævne riddere fra Midt- og Nordeuropa. Her oplevede de ikke alene Østens strålende frugter og anretninger, men også mandelpostejer så store, at de kunne skjule en lille hofdværg.
Denne konditorkunst udviklede sig i de følgende århundreder til en fuldkommenhed, som senere tiders konditorkunst har vanskeligt ved at matche. Kunsten kom først og fremmest til udtryk ved fyrstehofferne i Østrig, Tyskland, Italien, Rusland og Frankrig, hvorimod befolkningen som sådan ikke kendte til disse herligheder. Bl.a. fremstilledes der templer og fontæner til borddekorationer, hvorfra der sprang vin, frugtsafter og likører i mange farver.
I det 14. århundrede har man i Tyskland fundet bøger med opskrifter på konditorfrembringelser som frugtkager. Også i klostrene tilberedte man "søde sager" til de krævende abbeder og munke ud fra meget specifikke retningslinier - en ufrihed vi ikke kender til i dag.